Skolestart - hvordan gik det egentlig

Puh.. Sikke en dag. Første skoledag og den var laaaang og skulle vise sig at indeholde Engelsk, Matematik, gymnastik og Arabisk ("og det var faktisk ret godt vi havde det mor - for jeg har helt glemt hvordan man taler det")

Herhjemme gik jeg rundt som løve(mor) i et bur og kunne ikke samle mig om andet end at forberede aftensmad. Så var jeg klar til at hygge om min trætte og total udmattede pige, når hun kom hjem. At det skulle vise sig at være et sandt energibundt jeg hentede, havde jeg ikke lige drømt om. Det vender jeg tilbage til..

Først en fin historie:

Inden vi hentede Alberte, skulle Laurits og jeg i legeland og mødes med hans rigtig gode legekammerat Spencer som har rødder i Skotland. Laurits har hele BH tiden talt meget varmt om Spencer og kort før sommerferien rejser de til Brasilien på ferie uden at jeg når at give vores nummer. Begge drenge skulle starte i skole nu, så de ville ikke se hinanden mere. På Laurits' sidste dag, kommer deres lærer hen til mig med et visitkort fra Spencers mor Angela, hvorpå der står To Laurits. Følelserne var nok gengældt.. Det har så ligget på køkkenbordet og jeg har ikke lige fået kontaktet hende - for hvem gider egentlig at lægge hus til en legeaftale med 2 friske drenge, når man ikke kan gå i haven.

Laurits bliver ved med at nævne Spencer i forskellige sammenhænge og så må jeg altså gribe til knoglen. Jeg fik det helt dårligt med, at jeg stod i vejen for at de ikke fik set hinanden igen.

Så i går skulle vi mødes (i legeland - fantastisk idé). De var lidt forsinket - noget med trafikken :o) men de kom og da de 2 fik øje på hinanden, skete der noget jeg aldrig har oplevet før. Laurits bliver simpelthen så fjalet - gemmer sig imellem mine ben, får øjenkontakt med Spencer igen og så er de afsted... De leger og hujer som om de var sammen i går, De løber på samme måde, har samme kropsbygning, griner konstant og så er der kun én dag imellem deres fødselsdage - det er ret sjovt. De har en fest. Lille Oliver (fra deres BH klasse) var også med, men de så ikke til hans side trods opfordringer. Det var lidt synd. Men de var så opslugt af leg. 

Jeg har prøvet at fange et par billeder, men det var svært i det tempo.

Da de skulle sige farvel jagtede de hinanden for at give knus. Et venskab er født og vi skal ses igen i næste uge..

Derefter tog vi hen på skolen - i god tid. På gangen står flere forventningsfulde forældre og venter. Vi kan kigge ind ad et vindue i døren. Og så går den op og vores stolte Alberte kommer ud og mor græder.. Ikke meget, bare en tåre eller to. Det var så overvældende at se hende i den setting i det tøj. Med ét virkede hun så stor.. 

 Sådan ser man ud efter 1. skoledag

... Og sådan her... Hun var umættelig!!  

 Og så skulle der ellers produceres. Den ene tegning efter den anden - hun sprøjtede dem ud og lavede bøger og klippede og klistrede og hang det hele op på værelset...

... som vi i dag har flyttet rundt på. Der har virkelig været meget energi i hende. Det har været SÅ godt at komme i gang. Jeg er sikker på at der også kommer svære dage når adrenalin-niveauet falder og hun har vænnet sig til det nye skole-liv, men nu er vi bare glade og lettede over at hun har haft sådan nogle gode dage..