mandag den 14. oktober 2013

Mens vi venter...


Så er Mortens visum kommet og vi håber at kunne flytte ind i løbet af weekenden. Huset er nu udstyret med sovesofa, seng til Alberte og billigt billigt havesæt der skal gøre det ud for spisestue indtil vi får vores eget. Ret spartansk, håber vi kan underholde os torsdag er vi inviteret til bbq hos et dansk par som Morten kender og 2 andre danske par som jeg også har mødt og som bor i samme område. Vi bliver 8 voksne og 9 børn så det skal nok blive festligt.. Lørdag skal Morten til Rhianna koncert. Jeg bliver nok hjemme og passer børnene da jeg endnu ikke er klar til at lade dem passe af en fra en maid service. Det er ret ærgerligt..


Så er vi flyttet ind i huset. Vi har sovet der 2 eller rettere 1 1/2 nat for i går var vi til koncert i Abu Dhabi, halvanden times kørsel herfra og kom først hjem kl 3. Børnene blev passet hos Mortens kollega og hans kone sammen med deres drenge der er jævnaldrende med A og L. Vi kørte kl 18 og de var blevet lagt kl 19 uden problemer. Vi hentede dem kl 2 og trillede de 200 m hjem. Det var virkelig dejligt med en aften ude og hun var ret god!.. Lige nu sidder Morten og jeg på en cafe og venter på at vi kan hente børnene. Det er deres første dag efter ferien. Det gik rigtig fint med A men Laurits så lidt mere betuttet ud idag, han gav dog Morten et lille skub ud ad døren.. Torsdag var vi jo til middag hos en af Mortens leverandører og tidligere kollega i maersk. De er også lige kommet herned i september. Vi var 4 par samlet og der var rigtig hyggeligt. Mændene badede med børnene i poolen og pigerne sludrede under palmetræerne. Alle er virkelig søde og tilbyder deres hjælp og ting... Huset skal vi nok blive rigtig glad for...




Tid tl Skype og Emil fra Lønneberg på Starbucks i Towncentre


Middag med naboer i pool club'en - for sådan en er der naturligvis.

 ...og så havde vi jo besøg af Nadine, Lars, Carl og Emilie her - det var ret sjovt

onsdag den 9. oktober 2013

Livet på Bonnington

Kære alle. 

I får lige en lille update herfra pool området på hotellet-for her sidder vi stadig. . Mortens visum er endnu ikke gået færdigbehandlet hvilket er forventeligt. Huset er helt klar. Hårde hvidevarer og trampolin er installeret. Vi har åbenbart købt en relativ stor én af slagsen- vores nabo takkede os i hvert fald for at købe én til hele nabolaget. . Vi glæder os rigtig meget. Det er ved at blive lidt trivielt her på hotellet. Omvendt har vi jo ingen møbler før om 3 uger ca. . Børnene er så småt kørt ind i børnehave. Fortsættes . .






....Så er børnene lagt og jeg får mig en mojito ved poolen Morten fortalte lige at hans visum er gået igennem i dag, så hvis han modtager det i morgen kan kan må at få lavet obligatorisk lægetjek inden Eid ferien i næste uge og så flytter vi vel ind dér. Vi har foruden trampolin og hårde hvidevarer, plyndret Ikea. På samme tid befriende dejligt at lade Shoppelysten få frit løb, men også lidt træls at købe gryder, tallerkner, håndklæder og andet som vi har så meget af i forvejen. Men vi kan ikke rigtig vente på containeren.
Nå, men kom fra børnene. De trives rigtig fint. Laurits er bare hoppet ind i klassen og lader sig ikke påvirke af at jeg rundt på legepladsen med Alberte når han kommer ud for at lege. Når de skal ind går han bare med. Han leger og hygger sig fint, men synes vist at klasseværelset er lidt småt. Han er i hvert fald den første i fut-toget når de går på legepladsen. . Det er lidt for godt til at være sandt, er forberedt på en reaktion om 14 dages tid. . Med Alberte er det lidt en anden snak. Hun har haft rigtig svært ved at skulle afsted om morgenen og udsigten til at skulle være alene i klasseværelset. Hun har grædt og ikke ville afsted- alt i mens Laurits vælter rundt med en dyne over hovedet og siger: Se mig mor, mig er et faaarligt spøgelse. . Han fatter det ikke rigtig. Men hun klarer det nu rigtig fint og hun er så stolt når jeg møder hende på legepladsen efter 1 times tid selv. Jeg går med hende tilbage i klassen resten af formiddagen. I dag deltog hun i de aktiviteter der var og har således både hørt om Eid fest, spist traditionelle madbrød, fået lavet fodaftryk, malet og lavet legepenge. Hun er så glad når opfatter bitte små sætninger og hun kan allerede et par små sange. Vi er fint tilfredse med institutionen. Den har en meget europæisk tilgang med læring gennem leg og vigtigheden i at lade børnenes fantasi være guidende for aktiviteterne.

I morgen er sidste dag inden ferien, så er det spændende at se hvordan det går efter. . Det er ret nemt at få arbejds kraft hernede. Den anden dag var vores nabos gartner i gang med haven da vi kom. Og det var tiltrængt! Græsset trænger virkelig til vand hvis det skal leve. Så han er hyret til 450 kroner om måneden. Han kommer hver dag og vander og klipper ned og andet. Barnepiger har også henvendt sig. Vi afventer dog med dette. . Det virker til at vejret bliver bedre nu. I dag har det slet ikke været så varmt som de andre dage. Håber det holder, så vi kan gå i en park efter børnehave. Det er virkelig trist kun at kunne være hjemme og ved poolen. . Vi har lejet en stor toyota firhjulshøvler indtil vi køber vores egen. Morten har kørt indtil videre, men jeg skal til at øve i weekenden. Det dér med automatgear og 6-sporede motorveje hvor de overhæler inden- og udenom, er jeg jo ikke lige vant til. Men bare rolig far, jeg skal nok passe på os. . Jeg håber I alle har det rigtig dejligt og nyder sensommeren. Jeg har hørt det er dejligt vejr

I får lige et par billeder fra morgenbordet og af en træt Alberte erfter en dag i BH:


... Og så lige en aften i hotel-baren - den famøse Mcgettigans...

onsdag den 2. oktober 2013

Shopping

2/10:

Det er virkelg kedeligt at kigge på hårde hvidevarer i Carrefour...
...så det var godt, at der var lagt tid ind til en tur i legetøjsbutik og på Libanesisk restaurant bagefter - alt sammen i Mall of Emirates