fredag den 27. februar 2015

Tur til Dubai's lille oase - Desert Palm


Vi har været til ridestævne (Spinneys Cup) i denne weekend. Spinneys er en stor supermarkedskæde som vi handler meget i og som sponsor, disker de op med et fint Farmer's Market i børnehøjde. Vi bliver mødt af en venlig kvindelig repræsentant for arrangementet, som fortæller at vi, som kunder gør så meget for dem (læs: lægger afsindige mange penge for deres alt for dyre varer), så nu vil de betale os tilbage.
Der bliver tændt op i BBQ'en og de gode medarbejdere er klar med alt fra hotdogs med gode oksekødspølser, sandwiches med lammekød, salater i mange afskygninger o.m.a. Rundt om er der smagsprøver og gaver fra leverandører, så vi kom hjem med Lurpak på spray, tomatpuré og nød is, frisk fugt og grøntsager.




Desert Palm, som stedet hedder, er efter min mening, en lille perle. Jeg har været der én gang fø, da børnene på skolen rider derude hver tirsdag. De har et helt ridecenter for børn med særlige behov. De fine staldbygninger, nymalede hegn og palmetræerne er omgiver det hele er en fryd for øjet og sjælen. Her er vi kørt en lille tur rundt på området inden vi vender næsen hjemad.





Vi ser Buster. Børnene kan godt forstå de mange følelser der er på spil og det er dejligt at kunne dele dette lille stykke "kulturarv"med dem. De skraldgrinte og gemte ansigterne i hænderne, når det blev for uhyggeligt..
... Og nyder, for andet år i træk, det fine initiativ: Dubai Food Festival. Her med containere sat op på Kite beach. Der serveres street-food, chillet i Fatboys og spillet lounge musik.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har shoppet tøj, men den anden dag faldt jeg over disse fine fodboldstøvler til vores basse-mand. De havde stået højt på ønskelisten LÆNGE og at de blot kostede en 50'er second hand, synes jeg at have gjort et scoop. 
Da drømmen om at stå med den ene støvle på bolden (ligesom fætter Mikkel) blev en realitet, var han ikke til at skyde igennem. De bliver pudset og plejet og kommer der en lille vanddråbe på, bliver de tørret over med det samme. 
 Disse ting fik jeg også købt. Forskellige havelege som jeg håber de kan bruge til fødselsdagen.




 Vi var til fastelavn på konsulatet. Der var godteposer, fastelavnsposer, kaffe og kreatve aktiviteter, så store og små var godt underholdt.



onsdag den 11. februar 2015

Skoleliv vol.??


Børnene har haft sportsdag på skolen. Laurits i mandags d. 9.2 og Alberte tirsdag. Der blev løbet, hoppet og balanceret og de gav den ALT hvad den kunne trække. Det er så skønt at se hvordan de nyder at bruge kroppen. Her er A inden hendes dag. Hun skulle være klædt i gul som hendes hold: Liwa Leopards havde.
GO LEOPARDS GO!!!

 Temaet i Albertes klasse har været "Andre Kulturer". Herunder bolleder af en udstilling om Afrika som kan ses ude ofran deres klasseværelse. De har også været en tur rundt om Indien. De sluttede temaet af med at optræde med en sang/dans, fremvisning af masker de har lavet og en trommemelodi. Og så skulle de allesammen sige et par ord i mikrofonen. Det har helt sikkert været grænseoverskridende - men de gjorde det, alle som én, uden at tøve og med en selvsikkerhed, som jeg ikke troede man kunne fremdrive hos 5-årige. De optrådte for klassetrinene 1-3. Ved denne ugentlige begivenhed, overrækkes der også priser. Og minsandten, om ikke Alberte tog prisen for den mest lyttende og opmærksomme elev. En pige der altid udstråler parathed til at lære. Det fortalte hendes klasselærer ved overrækkelsen. Alberte blev meget overrasket, men hun fløj op og tog pænt imod alt imens faderen fældede en tåre (jeg var desværre ikke med, da jeg arbejdede). Vi er godt klar over at hun bogligt er en kvik lille pige, som allerede læser virkelig godt og har styr på 2 og 5 tabel (janteloven tilsidesættes altså her! - men det der gør os virkelig glade, lettede og stolte er, at hun har fået oparbejdet så meget selvværd, at hun kan stå på en scene og få de oplevelser det medbringer.





Temaet i Laurits klasse har været transportmidler. De har sunget sange om biler, busser osv. og haft legetøj med som passede til temaet. I dag vaskede alle børnene én af lærernes bil. De skulle efter sigende have været så dygtige..
I morgen skal Laurits i Drive in bio i skolen. Alle børnene på hans klassetrin skal se en film i den store hal siddende i en bil efter eget design. Således har Morten (og også lidt Laurits) arbejdet hårdt på at få denne flotte kreation færdig. Den er virkelig fin og Laurits er stolt som en pave over at have fået sådan en sej bil!!
Og så en god nyhed til alle edm der synes at Laurits har været omgivet af for få drenge: Èn af hans bedste legekammerater fra klassen er flyttet ind 3 huse fra os. De har en FEST og vi må nærmest låse og smide nøglen væk, hvis ikke de skal stikke ind til hinanden i tide og utide. Og i klassen kan de nok blive enige om at skulle lege når de kommer hjem fra skole, til trods for at de måske havde andre planer. Og så bliver de så hjerteskærende kede af det, når de finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre. Så nu er de sat under administration, de små fyre og mor skriver til mor og aftaler dage på forhånd... Karims storesøster går forresten i Albertes parallelklasse. Hvor heldig kan ma være??!!


Siden sidst..

Vi starter året med en bund solid julefrokost for 12 danske piger. Det er helt med vilje at vi ser alvorlige ud - det er ikke fordi at festen var keeedelig!!

 Laurits til fødselsdag i en park. Elsker denne slags fødselsdage, som er helt nede på jorden, i forhold til mange af de andre man oplever hernede, med høj musik, råb i mikrofon og kage inden frokost...


"Lakes-fruerne", er navnet som vi går under. 4 friske mødre (her mangler vi Tina), mødes med glæde hver mandag  med børnene. Vi har det virkelig skønt og er hurtig blevet hinandens fortrolige. En art mødregruppe med børn i alderen 0-12 år




Det er også disse par vi ynder at tage på campingtur med - denne gang uden overnatning. Vi var i ørkenen kl 16 - fik brændt en masse krudt af, grillet pølser, snøbrød og skumfiduser - og hjemme igen kl 20.30. Dejlig nemt og virkelig hyggeligt!!!






Siden sidst har jeg sagt farvel til svømmegruppen (herunder et billede af et, lettere amputeret, hold. Det blev lidt for hektisk at skulle afsted hver tirsdag. Børnene var trætte og stemningen blev hurtigt opkørt. Alberte holder dog stadig af at svømme, så vi håber at kunne finde et weekend hold til hende. Hun har virkelig talent for det, så det er om at udnytte det.. Indtil da, nyder hun at gå til gymnatik hver onsdag. Det elsker hun virkelig!! Vi har forsøgt at få Laurits til at gå til fodbold, da han har givet udtryk for at han gerne ville, men ikke nok til at vi "tør" melde ham til.

Denne lille installation kan I med fordel lave hvis I låser jer ude af bilen. Fyssen på skolen hvor jeg arbejder, fik desværre ikke mulighed for at bruge den da én af eleverne blev låst inde i en bil. Men havde han vidst det, var han kommet springende med tangen. Det endte med at brandvæsenet måtte slå en rude ind. Ingen led
nød...
 

Alberte har fået et skrivebord. Det er hun virkelig glad for. Hun elsker at trække sig tilbage og øve sig på det hun lærer i computertimerne



Vi var en tur til springatævne hvor vi heppede på vores landsfælle Tina Lund. Hun klarede det da også virkelig fint og førte stort da vi tog hjem. Vi kender ikke det endelige resultat fra dagen, men dagen forinden, havde hun da snuppet en 1. plads og en 2. eller 3. plads. Der var en dejlig afslappende stemning og børnen nød virkelig at komme lidt ud af beton-junglen.
 ...og det gjorde deres forældre vist også...



Der var dragefestival på én af strandene for 3. eller 4. år i træk. Målet var at sætte verdensrekord i antallet af opsatte drager på én gang. Ved ikke om det lykkedes - men der var mange og børnene nød det virkelig!


Gæt en verdensdel:


Vores libanesiske naboer, to huse herfra, holdt housewarming den anden dag. Der var dømt fri bar, buffet og flot borddækning. Stemningen var dog dejlig afslappet.