onsdag den 29. januar 2014
onsdag den 22. januar 2014
Det er officielt: Børnene stiller op til OL
Forleden legede Alberte med en engelsk pige, Charity, som bor 2 huse nede ad vejen.
Hendes far fortalte at hun går til gymnastik hver lørdag og spurgte om vi ville med. Jeg udtrykte stor interesse og fortalte at hun havde gået til gymnastik et par sæsoner i Danmark, så vi var friske.
De fleste ved vist, at Alberte har været lidt tilbageholdende med at folde sig ud selvom hun nok gerne ville, så jeg var ret spændt på hvordan det ville gå.
Vi drog afsted i går og det viste sig at være et mini ol med engelske instruktører, vi havde meldt hende til. Det gjorde ikke spændingen mindre.
Vi drog afsted i går og det viste sig at være et mini ol med engelske instruktører, vi havde meldt hende til. Det gjorde ikke spændingen mindre.
Til vores store overraskelse kastede hun sig bare ud i det. Hun forstod ikke så meget af hvad det skulle "men så kiggede jeg bare på de andre børn", sagde hun bagefter. Hun løb stafet, sprint, lavede kuglestød, pilekast (hedder det det?), højde- og længdespring og hækkeløb.
Laurits var også med, selvom aldersgruppen var 3-6 år og han var da også for lille. Han fulgte mest bare efter Alberte. Vi var så glade og stolte over at se vores,ellers lidt generte pige, bare hygge sig så meget og løbe rundt uden os ved sin side. . . Vi kommer nok igen de næste lørdage. .
Om aftenen tog vi i en rigtig fin park, Zaa'beel, hvor vi så danske Flying Superkids optræde. De har lavet shows i 14 dage i anledning af Dubai Shopping Festival og vi nåede det lige på falderebet. Det var virkelig en god oplevelse. Alberte var blæst omkuld og de dygtige børn! Hun ville helt op foran at sidde og gjorde det gerne alene, så vi sad og iagttog det hele lidt på afstand da musikken var virkelig høj. Vi legede også og havde picnic i græsset.
I dag er Andreas, Pia, Camille, Noel og Sienna kommet. Børnene har ikke set hinanden endnu, da de først ankom kl 4. De glæder sig til at komme hjem fra børnehave!
lørdag den 11. januar 2014
Når katten er ude...
... leger vi andre tagfat..
I denne weekend er Morten til møde med kollegaer fra hele verden. Heldigvis bliver det holdt her i Dubai. Vi har fået dagene til at gå i en dejlig park (Al Barsha Park), blot 10 min fra os. I aften skal vi mødes med Mortens kollega Kristians hustru og 2 sønner, Laurits og Viktor nede i "familieklubben". Så kan mændene passe sig selv :o)
I denne weekend er Morten til møde med kollegaer fra hele verden. Heldigvis bliver det holdt her i Dubai. Vi har fået dagene til at gå i en dejlig park (Al Barsha Park), blot 10 min fra os. I aften skal vi mødes med Mortens kollega Kristians hustru og 2 sønner, Laurits og Viktor nede i "familieklubben". Så kan mændene passe sig selv :o)
I går eftermiddags havde vi inviteret nabo-pigerne (Emilia, 4 og Sophia, 7 år) indenfor.
Der blev også hoppet på trampolin og leget fange i huset. Jeg var den og de løb sgu fra mig!!
onsdag den 8. januar 2014
Hjemme godt, hjemme bedst??
Jeg var lidt vemodig dagen inden vi skulle rejse fra DK. Vi har haft en rigtig dejlig tur, selvom der godt nok var tryk på. Vi mistede jo vores fly den 21/12, pga. traffic-jam, hvilket kostede en dag. Vi har senere lært at det er den største rejsedag, så det gør vi nok ikke igen.
Vi var hele landet rundt på 14 dage : Kbh-Køge-Vejle-Ribe-Aalborg-Saltum-Silkeborg-Vejle-Kbh. Det var skønt at se hele familien, venner og kollegaer. Dem vi desværre ikke fik set, må vi have tilgode til sommer.
Nå, men jeg kom fra vemod... For vi skulle jo sige farvel til alle vores kære, farvel til kulden og den prikkende fornemmelse i kinderne, farvel til leverpostej på den rigtige måde, farvel til jeg-hopper-da-bare-lige-op-på-min-cykel, farvel til Meyers bageri og deli, farvel til Kbh K, med ægte kanaler, gamle lejligheder og bygninger med historie.
Nu skulle vi "hjem" til det nye liv og tankerne kredsede omkring hvordan det ville føles, at komme herned igen.
Heldigvis fandt vi allerede ud af i taxaen på vej fra lufthavnen, at det var helt ok. Vi havde en fin fornemmelse i maven og glædede os til at se huset igen og komme igang med hverdagen. Og i dag havde jeg den dér dybtfølte glæde helt inde i kroppen, da jeg kiggede på børnene lege på børnehavens legeplads da dagen var slut. De grinende og pjattede rundt og jeg fandt ud af, at de virkelig er faldet godt til.
Alberte siger flere og flere sætninger på engelsk også derovre, og Laurits lægger sig lige i slipvinden.
I dag er de skrevet op på endnu en skole og jeg skal til at kigge efter job eller uddannelsestilbud.
Jeg fik virkelig blod på tanden efter at have besøgt de gode gamle på RH, og efter at have talt med en dansk spl. i dag. Hun er godt nok ikke selv i arbejde, men mente at det godt kunne lade sig gøre at finde noget deltidsbeskæftigelse på en klinik (godt nok med konkurrence fra fillipinnerne på lønnen).
Det er lidt vildt at mulighederne er åbne, at jeg kan give mig i kast med hvadsomhelst i virkeligheden. Det ville man svært kunne i Danmark, når først uddannelsen er i hus..
Summasumarum, synes jeg at vi er faldet godt til. Det har været rart at være væk og have den fornemmelse og så komme retur og få den bekræftiget...
Her kommer lidt billeder fra en dejlig dejlig juleferie
Godt nytår alle mand :o)
Moster Livs glade hjælper...
Glögg- og æbleskive get-away på Futten med far og mor. "Shh.. vi siger det ikke til nogen"
Fætre og kusiner, klar til at indtage Gateway, Blokhus
Vi var hele landet rundt på 14 dage : Kbh-Køge-Vejle-Ribe-Aalborg-Saltum-Silkeborg-Vejle-Kbh. Det var skønt at se hele familien, venner og kollegaer. Dem vi desværre ikke fik set, må vi have tilgode til sommer.
Nå, men jeg kom fra vemod... For vi skulle jo sige farvel til alle vores kære, farvel til kulden og den prikkende fornemmelse i kinderne, farvel til leverpostej på den rigtige måde, farvel til jeg-hopper-da-bare-lige-op-på-min-cykel, farvel til Meyers bageri og deli, farvel til Kbh K, med ægte kanaler, gamle lejligheder og bygninger med historie.
Nu skulle vi "hjem" til det nye liv og tankerne kredsede omkring hvordan det ville føles, at komme herned igen.
Heldigvis fandt vi allerede ud af i taxaen på vej fra lufthavnen, at det var helt ok. Vi havde en fin fornemmelse i maven og glædede os til at se huset igen og komme igang med hverdagen. Og i dag havde jeg den dér dybtfølte glæde helt inde i kroppen, da jeg kiggede på børnene lege på børnehavens legeplads da dagen var slut. De grinende og pjattede rundt og jeg fandt ud af, at de virkelig er faldet godt til.
Alberte siger flere og flere sætninger på engelsk også derovre, og Laurits lægger sig lige i slipvinden.
I dag er de skrevet op på endnu en skole og jeg skal til at kigge efter job eller uddannelsestilbud.
Jeg fik virkelig blod på tanden efter at have besøgt de gode gamle på RH, og efter at have talt med en dansk spl. i dag. Hun er godt nok ikke selv i arbejde, men mente at det godt kunne lade sig gøre at finde noget deltidsbeskæftigelse på en klinik (godt nok med konkurrence fra fillipinnerne på lønnen).
Det er lidt vildt at mulighederne er åbne, at jeg kan give mig i kast med hvadsomhelst i virkeligheden. Det ville man svært kunne i Danmark, når først uddannelsen er i hus..
Summasumarum, synes jeg at vi er faldet godt til. Det har været rart at være væk og have den fornemmelse og så komme retur og få den bekræftiget...
Her kommer lidt billeder fra en dejlig dejlig juleferie
Godt nytår alle mand :o)
Moster Livs glade hjælper...
Glögg- og æbleskive get-away på Futten med far og mor. "Shh.. vi siger det ikke til nogen"
Fætre og kusiner, klar til at indtage Gateway, Blokhus
Abonner på:
Kommentarer (Atom)























